Der er kollektive tømmermænd og efterfølgende bodsgang i mediedanmark. Tirsdagens kolossale ikke-historie om Lars Løkkes afgang som Venstreformand er årets bommert numero uno: For dælen hvor har de alle sammen dummet sig, begået alvorlige fejl og været journalistisk utroværdige. Alt sammen fordi de lod sig rive med af dramaet og den anonyme kilde med det utrolige insider-scoop.
Er Politiken blevet snøret af Venstre?
Det føles sådan. Det vil vi aldrig kunne vide, men den fornemmelse sidder man jo tilbage med.
Chefredaktør Bo Lidegaard, Politiken 5. juni 2014Jamen, i en eller anden grad må vi jo sige, at vi er blevet spændt for en vogn, som de politiske aktører havde interesse i.
Politisk redaktør Mette Østergaard, Politiken.dk 4. juni 2014
Et machiavellisk mestertræk: “Lækket” af Løkkes afgang plus Sørens Gades mulige modkandidatur fik medierne til at vinkle massivt om et ødelæggende formandsopgør og efterlod Venstre-opstanden vingeskudt, handlingslammet og med kun én udvej: Løkke stays.
Efterfølgende er der postkasserøde ører hos politiske kommentatorer, redaktører et al: Er du gal, hvor blev de trukket rundt i manegen. Er du vimmer, hvor er det pinligt.
Enkelte teoretiserer allerede over forløbet:
Vi begynder at lave mere og mere fremtidsjournalistik. På grund af de nye teknologier er det øjeblik, en nyhed udspiller sig, rykket tættere og tættere på det tidspunkt, hvor nyheden bliver bragt. Og i dag laver vi journalistik om ting, som først sker ude i fremtiden – i aften, i morgen eller i næste uge. Løkke-sagen var for mig et udtryk for, at medierne bragte historier, før nutiden overhovedet havde indfundet sig.
Peter Bro, Center for Journalistik, Syddansk Universitet i Politiken 5. juni 2014
Men er det en god nok forklaring? Var tirsdagens Løkke-nedsmeltning virkelig “blot” et (forudsigeligt) resultat af en moderne nyhedskultur baseret på væg-til-væg dækning parret med en øget brug af anonyme kilder og deraf følgende sårbarhed over for politisk spin? Eller er der noget mere fundamentalt på spil for journalistikken?
(Svært at svare på men du kan høre en interessant diskussion af dette i programmet Mennesker og medier: Læren fra Løkke.)
Jeg tror aldrig, jeg har læst en artikel eller hørt om en undersøgelse, der viser, at vælgerne elsker spin. Det er vist kun i fiktionen – i West Wing, Borgen eller House of Cards – vi, der ikke er politikere, synes, spillet om magten er rigtig fedt. I virkeligheden er manøvrer, taktik og strategi, både når det gælder interne fløjkrige og det store Christianborgske skakspil kun noget, der interesserer medierne, Mogensen & Kristiansen og politikerne selv.
For andre er det trættende og bidrager til indtrykket af politikere og (gys) kommunikationsfolk, der selvtilfredst opfatter deres egen verdensfjerne boble som universets navle. En navle som i øvrigt ikke er så svært at gennemskue. Både før og efter maratonmødet i Venstres hovedbestyrelse, flød de sociale medier over med kritiske og komiske kommentarer:
Erfarer, at ordet “erfarer” betyder ligeså meget på #dkpol, som sætningen “en værdig vinder” gør i Paradise Hotel.
@sissesejrOrdet “Breaking” må fremover i mediebranchen betyde den variant, der omhandler, at noget brister og ikke dermed holder #dkmedier#dkpol
@peterbrodersen
Så når presse og politikere er færdige med at diskutere, hvem der lige nu har håneretten, kan de passende tænke over, hvem der egentlig narrer hvem.
Foto: Claus Fisker, Scanpix
