Efter sigende var det dette Channel 4-interview sådan cirka midtvejs i “giraf-gate”, der vendte (dele af) stemningen* mod zoo-direktør Bengt Holst. Interviewet varer 7 minutter og 45 sekunder, og det var nok til at få Monte Carlo-drengene til at udnævne ham til dagens mayn [mand] og Euroman til at mene, han fortjente en pris.
*Interesseret i hele stemningen? Læs Kforums opsamling Krokodilletårer og girafgate.
Men hvad er det ved lige netop dét interview, der får folk til måske ikke ligefrem at skifte mening, så i hvert fald markere en anden holdning end den gængse?
Er det fordi, interviewet varer længere end de sædvanlige 90 sekunder, vi er vant til?
Er det fordi, Bengt Holst faktisk forholder sig til det, han bliver spurgt om – i stedet for at aflire de samme to-tre PR-fabrikerede udsagn igen og igen?
Ja og ja. Selvfølgelig er det det. Og hvilken sjælden fornøjelse er det ikke at overvære i modsætning til for eksempel topdirektør- eller politikerinterviews.
Men der er også en tredje årsag til, at Channel 4-interviewet går viralt og vender strømmen midt i den værste shitstorm nogensinde for en dansk zoologisk have: Bengt Holst gør ikke, sådan som vi forventer af ham.
I journalistikken arbejder man traditionelt med tre former for interview: Erfarings-, parts og ekspertinterviewet. Deres formål er forskellige, og det afspejler sig naturligvis i journalistens tilgang og spørgsmål til den, der interviewes. Du kan se hvordan i skemaet** nedenfor.
| Ekspert | Part | Erfaring | |
| Journalisten vil have | Viden | Holdninger | Følelser |
| Journalisten bruger | Nysgerrighed | Konfrontation | Indlevelse |
| Journalisten skal | Forstå | Gøre klart, skærpe | I dybden |
| Reaktion | OK! | Tage stilling | Identifikation |
| Mål | Fortælle, beskrive, forklare, vurdere | Sige, erkende, indrømme | Fortælle, beskrive |
** Fra undervisningsmateriale til “Det journalistiske håndværk” på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole efteråret 2009. Oprindelig kilde ukendt.
Channel 4-interviewet er tænkt som et partsinterview. Bengt Holst skal erkende det grusomme i forbindelse med giraffen Marius’ aflivning, og journalisten stiller derfor konfronterende spørgsmål som for eksempel: Hvorfor ikke også lade børnene se selve aflivningen? Hvorfor afvise to andre interesserede zoologiske haver? Kan du overhovedet lide dyr?
Journalisten har imidlertid ikke meget held med sin taktik. Hver gang han stiller et pågående spørgsmål, giver Bengt Holst et videnskabeligt baseret svar. For eksempel når han siger at kødædere lever af kød, når han taler om at tilpasse girafbestanden til den plads, der er til rådighed, og når han forklarer, hvordan gen-samarbejdet fungerer mellem de forskellige zoo’er. Bengt Holst interviewes som part i et issue men svarer som en ekspert.
Man kan diskutere, om der ikke er en del overlap mellem de to roller – og selvfølgelig kan man godt sige, at Bengt Holst er en ekspert, der er part i en sag. Grænserne kan være flydende men et af de afgørende punkter må være, hvordan interviewpersonen betragter sig selv, og faktisk var det en del af Københavns Zoo’s strategi at kommunikere faglighed og videnskab:
Budskabet fra vores side har været, at vi står fast på, at vi har gjort det her. Og at vi vil fortsætte med at gøre det, fordi det er en kerneværdi for os, at tingene foregår på en videnskabelig måde. En obduktion er i den grad videnskabelig formidling om dyr.
Tobias Stenbæk Bro, kommunikationsmedarbejder i Københavns Zoo til Journalisten 11. februar 2014
Det vækker som regel opsigt, når interviewpersoner stritter voldsomt imod den rolle, som (de føler) de tildeles. Sidste sommer var det et interview på Fox News med religionshistorikeren Reza Aslan, der lagde internettet ned. Aslan, der tilfældigvis også er muslim, havde skrevet en bog om Jesus, hvilket “selvfølgelig” ansporede Fox til at køre en konflikthistorie og hive manden ind til et parts-interview. Det kom der 10 ret forrygende minutter ud af.
