Quantcast
Channel: Shout outs
Viewing all articles
Browse latest Browse all 114

De ondeste herskere

$
0
0

Mediedanmark og Christiansborg stod på den anden ende. Men statens salg af (nogle af) sine aktier i et stort energiselskab til (blandt andre) en amerikansk investeringsbank blev vedtaget alligevel, selvom folket protesterede, og SF gik sin vej.

Støvet har foreløbigt lagt sig og blandt de mange analyser af den journalistiske dækning af det, vi kender som DONG-sagen, går ét træk igen: Brugen af fortælling.

Det gælder for eksempel Politiken, der under overskriften Ja, vi har sovet i timen vedgår, at avisens dækning fandt sted på hælene og først fik momentum i 11. time, da sagen var en konflikthistorie fyldt med ”følelser og skurkeroller”.

Næsten samme ordlyd faldt i Presselogen søndag d. 2. februar, hvor Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen nævnte letheden i at forfalde til billedet af ”onde, onde Goldman Sachs”.

Og i analysen CoryDong på afveje er én hovedpointerne, at finansministeren og hans rådgivere forsømte at give en alternativ fortælling – som modvægt til mediernes forstås: 

Det lyder banalt. Men det havde krævet en fortælling, hvis Corydon skulle have haft nogen som helst chance for at overbevise vælgerne, forligspartnerne og medierne om, at salget af de berømte aktier til GS var ”det bedste tilbud”. Dette var det eneste, Corydon messede, da kritikken først begyndte at blomstre i pressen og siden eksploderede på de sociale medier.
Jon Kiellberg, debatredaktør og politisk analytiker, Kforum 5. februar 2014

Fokuseringen på fortælling i den journalistiske dækning af DONG-sagen er ikke tilfældig. Tværtimod.

Skandaler – og i særdeleshed finansskandaler – betragtes som anderledes nyhedsstof, og formidlingen af dem er derfor også ofte anderledes end almindelig nyhedsformidling. Hvorvidt en finansskandale giver genlyd i offentligheden afhænger af, hvor fortællelig den er – det vil sige, hvor konkret, dramatisk og personlig, den fremstår.

Det har jeg engang skrevet en artikel om. I Skandalens fortælling kan du læse, hvordan skandaler gøres til små fortællinger – komplet med titler, plotlines og et i de fleste tilfælde ret farvestrålende persongalleri.

Artiklen tager udgangspunkt i Enron-skandalen, der fandt sted for over ti år siden og handlede om et gigantisk amerikansk energiselskab, der sminkede sine regnskaber og tørrede sine ansatte for deres pensionsopsparinger, mens regeringen måske/måske ikke lukkede øjnene, fordi den stod i gæld til virksomheden.

Truth is stranger than fiction…

  

Fra comedysitet heltnormalt.dk

Fra comedysitet heltnormalt.dk


Viewing all articles
Browse latest Browse all 114